onsdag den 9. maj 2012

Dhal med kartofler og karry






I mandags lavede jeg mig endnu en dhal, denne gang bestod den af:
6 kartofler i mellemstor størrelse
2 spsk (med top) karry
2 små hakkede løg 
3 dl grønne linser
1 hakket fed hvidløg
1 tsk herbamare grøntsagsbouillon
garam masala
kommen som beskrevet her
en smule cayennepeber
vand
1 lille dåse kokosmælk

Start med at skrælle kartoflerne og sæt dem over, de skal ikke koges helt igennem, jeg gav dem ca. 10 min.
Imens brændes karryen af i rapsolie, løgene tilsættes, hvidløg, garam masala og kommen og svitses med. Når løgnene er blanke tilsættes linserne og der kommes vand  og kokosmælk i så linserne er lidt mere end dækkede. Imens retten simrer skæres kartoflerne i store mundrette stykker, alt efter hvad der passer dig. Når linserne er ved at være møre puttes kartoflerne i. Retten kan evt. jævnes en smule hvis den er for vandet.
Jeg spiste ris til og kæresten dryssede lidt bacon ovenpå sin portion (hver sin lyst)

Jeg var i øvrigt nødt til at fotografere denne flotte karrybøtte, som jeg har købt i bazaren, efter at ha' læst Camillas indlæg om emballage her, for her er der ikke bare tale om lækker emballage, men også en vild god karry.




søndag den 6. maj 2012

nemt mad er bare lækkert


I fredags havde jeg besøg af min veninde Helle, vi lavede en salat som bare blev så god, at jeg måtte lave en lignende i dag.
Den bestod af:
til 1 person (en stor portion)
Hjertesalat
1 forårsløg skåret i ringe af ca. 1 cm
en håndfuld frisk hakket koriander
en håndfuld hasselnødder
en lille håndfuld solsikkekerner
ca. 8 tsk. rygeost fordelt i små klumper ovenpå salaten.
Til sidst olivenolie eller en olie/eddikedressing

Ved siden salaten ligger en meget simpel bønnesalat, som også blev god.
Jeg kogte ca. 2 dl bulgur, tilsat ca. 1 lille tsk herbamare grøntsagsbouillon. Da bulguren var kogt færdig tilsatte jeg en dåse "chili-beans", salt og peber. Ved siden af havde jeg stegt et par håndfulde champignon og et lille løg. Denne salat laver jeg også med ris, og den er næsten endnu bedre dagen efter som kold frokost.

Nogle gange er det nemme mad, noget af det mest tilfredsstillende.

lørdag den 5. maj 2012

dejlig hjælp til arbejdet

I går havde vi lånt mine forældres bil, så vi kunne få kørt en masse grene på losseren, de fyldte nemlig hele vores græsplæne efter kæresten fældede en stor busk-træ-agtig ting. Det var virkelig dejligt at låne bil så vi kunne komme af med det.
I dag kom svigermor så på besøg, og der hvor grenene havde ligget så græsplænen ca. sådan ud:

det kunne svigermor heldigvis lave om på, så efter en go' omgang knoklen og venlig udlån af en plæneklipper med motor i stedet for håndskubberen, så det sådan ud:

 
Læg lige mærke til den smukke japanske ahorn der har sneget sig ind på billedet, dens røde farve er bare så flot. 

Mine tulipaner er ikke helt færdige endnu, og det er rigtig heldigt, for jeg er overhovedet ikke færdig med dem endnu.



det er som at kigge i et kalejdoskop at kigge ned i den pink, det var svært at fange med kameraet, men håber jeg kan sende lidt af magien videre. 
 


Morgenmad

What's not to like! Soya-blåbær-yoghurt med øko-hasselnødder og levevis Bran-flakes. Dejlig morgenmad skyllet ned med grøn the med rabarber fra Hans og Grete, ja tak!

torsdag den 3. maj 2012

babyuro

Jeg har været på barselsbesøg hos Sigrid i dag og ugler og pompom'er var blevet til denne uro til hende.